Humac A/S på Statens Museum for Kunst (14.06.11)

Humac er medsponsor på statens Museum for kunsts nye udstilling: "Music made by art" hvor en række danske musikere fortolker værker i "Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900". Musikerne er blandt andet Giana Factory, Trentemøller & Darkness Falls, Stoffer & Maskinen, Kasper Bjørke, Turboweekend og Thulebasen. Udstillingen varer fra maj til december 2011.

Læs mere om Humacs støtte til projektet på: http://www.smk.dk/om-museet/stoet-museet/tak-til-aktuelle-sponsorer/humac-as/.

Lyt til et udsnit af Giana Factorys sang: (klik på deres pink knap på siden)

Giana Factory om deres sang: Vi kan godt lide idéen om at lade sig inspirere af kunst til at skabe ny kunst på tværs af kunstformer. Det ligger ikke langt fra den måde, vi normalt arbejder med vores musik. Vi bliver ofte inspireret af billeder, historier og film, og man kan beskrive vores arbejdsproces som en slags collage af lag af fragmenter af historie, stemninger og lyde. Vi har valgt at fortolke Abildgaards billeder over Holbergs satiriske roman, der går i kødet på de politiske forhold i Danmark i slutningen af 1700-tallet. At Abildgaards malerier i forvejen er inspireret af Holbergs tekst, synes vi er interessant. Vi håber at det kan inspirere andre til at lade sig inspirere, samarbejde, sample, dele, videreudvikle og bygge bro imellem kunstformer.

Tilbage
Humac A/S på Statens Museum for Kunst