Deltidssælger til Humac i Horsens

Levering fra49 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv
job glad kunde

Deltidssælger til Humac i Horsens

Elsker du Apples lækre design, og kunne du tænke dig at arbejde med verdens fedeste brand?

Humac i Horsens søger en sælger 7,5 timer ugentligt. Som sælger i en af Humacs 22 butikker får du en sjov og travl arbejdsdag med masser af udfordringer. Vi har brug for en kompetent og ordentlig type, som kan bidrage til både det gode salg og den gode stemning i butikken. Du skal have blik for mennesker, kunne inspirere andre og have fokus på at skabe værdi for andre. Og hvis du samtidig vil være med til at skabe “Danmarks bedste kundeoplevelse”, er du måske vores nye kollega.


“Danmarks bedste kundeoplevelse” er noget, vi mener alvorligt. Vi sælger og servicerer Apples premium produkter, og derfor skal vores kunder også forvente en premium oplevelse. Som sælger i Humac er det dit ansvar at levere den oplevelse. Vores vision er at være den foretrukne Apple-forhandler i Danmark.


Jobbet

Du bliver en del af en branche i konstant udvikling, hvilket kræver gå-på-mod, loyalitet og overblik, og at du vil tage et ansvar på dig. Du bliver en del af et dynamisk team med kompetente kolleger, hvor det kræves, at du er en god holdspiller, kan arbejde selvstændigt, har en positiv attitude og er fleksibel.
 

Du er vant til at arbejde med begreber som mersalg, krydssalg og opsalg. Du kender dine egne salgstal og har styr på at servicere kunderne optimalt. Du vil referere til butikschefen.

 

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • gå forrest på salg og service af Apples fantastiske produkter
  • give vores kunder en virkelig fed oplevelse og sikre ”Danmarks bedste kundeoplevelse”
  • nå salgsbudgetter
  • sikre en salgsklar butik

 

Det, vi tilbyder dig

Vi tilbyder et udfordrende, krævende og spændende job i en dynamisk og ung organisation, som har stor succes.

Vi tilbyder en fast grundløn kombineret med en attraktiv provision, pension, sundhedsordning, gode kolleger, fælles mål, ansvar, frihed og udviklingsmuligheder.

 

Din profil

Du er fokuseret på at gøre en forskel og skabe værdi og vækst, og du har kompetencerne til at udvikle dine salgsevner endnu mere. Din sælgerstil er skarp, imødekommende og troværdig, så du når dine mål og den forventede kundetilfredshed.
 

Det er en fordel, hvis du allerede bruger Mac, iPhone og/eller iPad, men det er ikke et krav. En ren straffeattest er naturligvis en forudsætning.

 

Ansøgningsfrist

Stillingen ønskes besat snarest muligt.


Landsdel: Midtjylland
Jobtitel: Deltidssælger