Kunne du tænke dig at blive en del af Humacs succes i Danmark?

Kunne du tænke dig at blive en del af Humacs succes i Danmark?

Til vores hovedkontor søger vi en grafisk designer, som ønsker at gøre en forskel og skabe resultater. Resultater der smitter af på vores kunders service oplevelse og på resten af virksomheden.

Som grafisk designer hos Humac skal du være med til at tegne et tydeligt billede af Humac og understøtte kendskabet til den ekstraordinære oplevelse vores kunder får hos os.

“Danmarks bedste kundeoplevelse” er noget, vi mener alvorligt. Vi sælger og servicerer Premium produkter og derfor kan vores kunder også forvente en Premium oplevelse. Vores vision er at være den foretrukne Apple forhandler i Danmark.

Jobbet
Du bliver en del af en branche i konstant udvikling, hvilket kræver et stort ansvar, gå-på-mod, struktur og overblik. Du vil indgå i et dynamisk team med energiske kolleger, hvor det kræves, at du er en god teamplayer, selvstændig, positiv og fleksibel, og du vil referere direkte til Marketingchefen.

Dit arbejde skal sikre, at Humac via markedsføring opnår en stadig større kendskabsgrad i det danske marked. Al markedsføring skal understøtte vores primære budskab og sikre øget salg til butikker og online kanaler.

Dine opgaver bliver blandt andet: 

  • Udarbejdelse af diverse printmateriale; annoncer, plakater, foldere, kataloger og prisskilte. (InDesign, Illustrator og Photoshop)
  • Udarbejdelse af materialer til digitale medier; digital bannere, sociale medier, nyhedsbreve, etc.
  • Opbygning af visuelt indhold til web samt optimering og vedligeholdelse af indhold på humac.dk, rentefri samt soundstore.dk (Kendskab til web- og UI-design samt CMS og HTML/CSS er en fordel)
  • Kreativ kampagne- og idéudvikling, udarbejdelse af kampagner visuelt samt koordinering med medier og internt i huset
  • Udarbejdelse og redigering af video og motion graphics til sociale medier, web samt større kampagner. (Kendskab til Premiere Pro, After Effects og evt. 3D er en klar fordel.)

Din profil
Vi forestiller os at du er udlært grafisk designer eller har anden relevant baggrund suppleret med nogle års erhvervserfaring fra den grafiske branche.
Du er fortrolig med en Mac og er vant til at arbejde med Adobe pakken, Word samt PowerPoint/Keynote.
I forhold til opgaverne, så kender du hele processen fra brief, idé til færdigt materiale.

Den rette ansøger til denne stilling:

  • Vil elske at lave markedsføring af Humac, Apple og Bang & Olufsen som brands
  • Bliver motiveret af et højt aktivitetsniveau, arbejder struktureret, systematisk og evner at have mange bolde i luften uden at miste fokus
  • Er initiativrig og foretrækker at samarbejde på tværs i organisationen
  • Er målbevidst og gør dit til at overholde deadlines
  • Er kreativ og ansvarsbevidst og holder fuld fokus på opgaven
  • Kan samarbejde og følge retningslinjer fra eksterne partnere
  • Interesserer sig for og har en finger på pulsen i forhold til hvad der rører sig inden for digitale trends og design
  • Ikke er bange for at lave rugbrødsarbejde når det kræves i perioder

En ren straffeattest er naturligvis en forudsætning!

Ansøgningsfrist
Kan du se dig selv i jobbet så send en ansøgning inkl. CV og billede til - Klik her for at skrive og sende din ansøgning.
”Grafisk designer” SKAL angives i emnefeltet. 
Ansøgningsfristen er den 14. maj 2020. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat. 

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Chef, Jane Lykke-Skov på: jane.lykke-skov@humac.com

Humac er Danmarks største Apple forhandler - og på vej til at blive Danmarks største Bang & Olufsen forhandler. Vi sælger og servicerer Apple og Bang & Olufsen produkter til private og professionelle i kombination med traditionelle tilbehørsprodukter, softwarelicenser og serviceydelser. Vi er autoriseret Apple Premium Reseller (APR), Apple Autorized Service Provider (AASP) og autoriseret Bang & Olufsen forhandler med i alt 24 butikker i Danmark. Derudover har vi også afdelinger til: BtB (erhvervskunder), Service and Repair og Online sales.

Vi er inde i en kraftig vækst, hvor der er brug for flere nye og kompetente medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel og bidrage til vores udvikling. Du kan læse mere om os og finde den nærmeste butik på www.humac.dk
 

Navigation