Kundeservicemedarbejder

Kundeservicemedarbejder

Humac søger fuldtids medarbejder til vores Kundecenter i Glostrup

Kunne du tænke dig at arbejde som ”Kundesupporter” for Danmarks eneste Apple Premium Reseller kæde?

Humac søger servicemindede og kundeorienterede profiler til vores kundecenter. Som medarbejder tager du afsæt i et af verdens stærkeste brands og skal medvirke til at skabe “Danmarks Bedste Kundeoplevelse”. Vi er i vækst, så du skal forberede dig på en sjov og travl hverdag med masser af udfordringer. Brænder du for Apple og for at dele din begejstring for Apples produkter med kunderne og kan du dokumentere erfaring med kundeserviceopgaver, struktureret opfølgning på alle henvendelser og ordrer samt levere proaktive tiltag for at sikre mersalg, så er det dig vi søger.

 “Danmarks Bedste Kundeoplevelse” er noget vi mener alvorligt. Vi sælger og servicerer premium produkter og derfor forventer vores kunder en premium oplevelse, både på telefon og via mails. 

Jobbet

Du bliver en del af en branche i konstant udvikling, hvilket kræver et stort ansvar, gå-på-mod, loyalitet og overblik. Du vil indgå i et dynamisk team med energiske kolleger, hvor det kræves, at du er en god teamplayer, selvstændig, positiv og fleksibel.  Hermed er du med til at gøre en forskel på resultater og kundeoplevelser.
Du er vant til at servicere kunder via telefonen og evner at arbejde med begreber som mersalg og opsalg.
Teknik og Apple produkter er noget som interesserer dig, du evner at sætte dig ind i tekniske forhold og kan rådgive om produkterne.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Salg på telefonen
  • Mailbesvarelse
  • Ordrebehandling i Navision.
  • Opfølgning på leverancer og effektiv besvarelse af kunder på både salg og servicesager.
  • Tæt samarbejde med dine kolleger og viljen til at yde Danmarks bedste kundeservice.

Din profil

Du har erfaring fra kundeservice, butik eller telesalg. Du brænder for at yde en god service og forstår kundens behov. Dit smil kommer hele vejen igennem telefonen og du tager dig den nødvendige tid til at lytte.
Du har en struktureret tilgang til opgaverne du er en vindertype, der sammen med resten af teamet vil sikre de bedste resultater og så har du naturligvis en ren straffeattest.

Vi kan tilbyde dig

En udfordrende, krævende og spændende stilling med stor grad af frihed i en dynamisk og ung organisation, som har stor succes i Danmark. Vi tilbyder fast timeløn, pension og sundhedsordning, gode kolleger med sammenhold og fælles mål, ansvar, frihed og udviklingsmuligheder.

Det er en fordel hvis du allerede bruger Mac, iPhone og/eller iPad, men det er ikke et krav.

Ansøgningsfrist

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning, inkl. CV og billede, hurtigst muligt til ansoegning@humac.com. Du bedes i emnefeltet skrive hvilken stilling du søger "kundeservice".

Du bedes i emnefeltet skrive: Kundeservice og navn

 

Spørgsmål til stillingen?

Jobindex er samarbejdspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen eller din ansøgning, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent fra Jobindex Kamilla Kjær på telefon 88 63 00 46. 
Har du spørgsmål til selve stillingen, så er du velkommen til at kontakte: HR Chef, Jane Lykke-Skov på: dkjaly@humac.com / 21 80 26 27.

 

Humac er Danmarks største Apple forhandler. Og vi er på vej til at blive Danmarks største Bang & Olufsen forhandler. Vi er autoriseret Apple Premium Reseller (APR), Apple Autorized Service Provider (AASP) og autoriseret Bang & Olufsen forhandler, og vi har i alt 24 butikker i Danmark. Derudover har vi også afdelinger til: BtB (erhvervskunder), Service and Repair og Online sales.

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Humac sælger og servicerer Apple og Bang & Olufsen produkter til private og professionelle i kombination med traditionelle tilbehørsprodukter, softwarelicenser og serviceydelser. Vi er inde i en kraftig vækst, hvor der er brug for flere nye og kompetente medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel og bidrage til vores udvikling.

Navigation