Økonomimedarbejder søges til Danmarks førende Apple Premium Reseller kæde

Økonomimedarbejder søges til Danmarks førende Apple Premium Reseller kæde

Humac søger til snarlig tiltrædelse en fuldtids økonomimedarbejder til finansafdelingen på vores hovedkontor i Glostrup.

Danmarks største Apple forhandler
Humac beskæftiger ca. 250 medarbejdere over hele landet. For at imødekomme den fortsatte vækst, og med det formål at styrke vores operationelle fundament, har vi nu brug for en kollega til vores ambitiøse finansteam.

Du vil få en central rolle i finansafdelingen bestående af 5 dedikerede og kompetente medarbejdere, som dagligt supporterer Humacs 24 butikker, B2B, Service- og Online-afdelinger fordelt over hele landet. 

Jobbet
Vi søger en selvstændig og dynamisk økonomimedarbejder, gerne med erfaring fra retail branchen, som i samarbejde med resten af teamet vil få ansvar for den daglige drift af finansafdelingen. 

Da vi er et dynamisk team, dækker opgaverne bredt over bogføring, opfølgning på debitorer, herunder fakturering, kreditvurdering, vedligeholdelse af stamdata, afstemning og indberetninger. Det er derfor en fordel, hvis du har en generel regnskabserfaring og trives med en kombination af rutine- og afvekslende opgaver.

Vi arbejder mod optimering og automatisering af vores processer, herunder bogføring af indbetalinger, rykkerprocedurer og refusioner. Det er derfor vigtigt, at du er klar til at lære og være med på en rejse, som skal udvikle både dig og finansafdelingen på længere sigt.

Din profil
•    Du har erfaring som økonomimedarbejder og besidder regnskabsforståelse
•    Du kan din Excel
•    Du har gerne erfaring med Navision Dynamics
•    Du er engageret, tager ansvar for dine opgaver og sætter kvalitet i højsædet
•    Du har øje for detaljen, er systematisk og kan lide at være den udførende kraft
•    Det er også vigtigt, at du er serviceminded og god til at skabe relationer over telefonen med dine kollegaer i butikkerne.

Vi kan tilbyde dig 
Du bliver en del af finansafdelingen, der både er erfaren og social, og som løfter i flok. Humor og hjælpsomhed er en vigtig del af vores arbejdsdag.  Der er tale om en selvstændig stilling i en dynamisk og ung organisation, som har stor succes i Danmark. 

Vi tilbyder månedsløn, pension og sundhedsordning, gode kolleger med sammenhold, fælles mål og ansvar. 


Ansøgningsfrist
Kan du se dig selv i jobbet så send en ansøgning inkl. CV og billede til: ansoegning@humac.com "Økonomimedarbejder" - SKAL angives i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er den 22. marts 2020. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige kandidat.

For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR chef, Jane Lykke-Skov på: jane.lykke-skov@humac.com. 


Humac er Danmarks største Apple forhandler - og på vej til at blive Danmarks største Bang & Olufsen forhandler. Vi sælger og servicerer Apple og Bang & Olufsen produkter til private og professionelle i kombination med traditionelle tilbehørsprodukter, softwarelicenser og serviceydelser. Vi er autoriseret Apple Premium Reseller (APR), Apple Autorized Service Provider (AASP) og autoriseret Bang & Olufsen forhandler med i alt 24 butikker i Danmark. Derudover har vi også afdelinger til: BtB (erhvervskunder), Service and Repair og Online sales.

Vi er inde i en kraftig vækst, hvor der er brug for flere nye og kompetente medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel og bidrage til vores udvikling. Du kan læse mere om os og finde den nærmeste butik på www.humac.dk

 

Navigation