Få ansvaret for din egen Humac-butik i København

Levering fra29 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv
job glad kunde

Få ansvaret for din egen Humac-butik i København

Vi søger en butikschef, som kan gøre en forskel for vores kunder og vores medarbejdere. Som butikschef hos Humac er det dit ansvar at give kunderne en enestående oplevelse og at drive butikkens og medarbejdernes udvikling.

Din profil

For at blive en succes i jobbet kræver det, at du tager ansvar, har gode lederegenskaber, besidder købmandskab og overblik. Du har allerede skabt gode resultater gennem din salgskarriere og har minimum 2 års dokumenteret ledelseserfaring fra detailhandlen. Du er vant til at arbejde med begreber som trafik, konverteringsrater, mersalg, krydssalg og opsalg. Du kender dine tal og har styr på de vigtigste KPI’er og hele tiden arbejder på at forbedre dem. Du har en struktureret tilgang til opgaverne og gerne en relevant kommerciel uddannelse. Du er en vindertype og har kompetencerne til at udvikle salget hos dine medarbejdere. Du opnår både mål og den rette medarbejderindstilling med din ledelsesstil, som er coachende og motiverende. Du skaber en kultur der gør at, medarbejderne vil dyrke Danmarks Bedste Kundeoplevelse som ingen anden.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Give kunderne en enestående kundeoplevelse
  • At gå forrest på salget og serviceopgaverne i butikken samt sikre, at dit team følger med
  • Daglig ledelse af butikken og dens medarbejdere
  • Planlægning af butiksdrift og salgstræning
  • Motivation og udvikling af medarbejdere
  • Afrapportering på salgsperformance og resultater
  • Opnåelse af budgetter

Vi kan tilbyde dig

Du bliver en del af dynamisk branche og en virksomhed i konstant udvikling. En udfordrende, krævende og spændende stilling i en dynamisk og ung organisation, som har stor succes. Vi er nu oppe på 22 Apple-butikker og har stadig store planer. Hos Humac lykkes vi sammen, vi støtter, hjælper og løfter sammen. Du får derfor al den hjælp og støtte, du har brug for at lykkes sammen med dine mere end 230 nye kollegaer.

Vi tilbyder en fast løn kombineret med en attraktiv provision, pension, sundhedsordning, iPhone, Mac, internetforbindelse, gode kollegaer, fælles mål, ansvar, frihed og udviklingsmuligheder. Du refererer til Humacs Retail & Sales Manager.

Humac er noget helt særligt

Vi vil være danskernes foretrukne Apple-forhandler. Det er vores ambition at yde Danmarks bedste kundeoplevelse, og det er noget, vi mener alvorligt. Vi sælger og servicerer Apple-produkter og vores kunder forventer en kundeoplevelse ud over det sædvanlige. Det skal vi levere på hver eneste dag, til hver eneste kunde.

Brænder du for at skabe resultater, dele din begejstring for Apples produkter, og er du verdensmester i at inspirere og begejstre såvel kunder som vores medarbejdere, så er det dig, vi søger!

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og opfordre således interesserede til at søge snarest muligt.
Du kan uploade din ansøgning, inkl. CV og billede som fil via linket.

En ren straffeattest er naturligvis en forudsætning.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Chef, Jane Lykke-Skov på: jane-lykke-skov@humac.com eller Retail & Sales Manager, Zahid Ahmed på: zahid.ahmed@humac.com.


Landsdel: Sjælland, Nordsjælland, København
Jobtitel: Butikschef