Sælger med ambitioner om mere ansvar, København

Levering fra29 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv
job glad kunde

Sælger med ambitioner om mere ansvar, København

Bliv en del af Danmarks eneste Apple Premium Reseller med 23 butikker i hele landet. Vi har brug for dig, hvis du vil gøre en forskel og bidrage til din egen og vores udvikling.  

Er du klar på ansvar og udvikling fra dag et?

Lige nu søger vi hos Humac en sælger, der tør tage ansvar og har lyst til at udvikle sig til Assistant Shop Manager eller måske endda Shop Manager.   

Som sælger hos Humac arbejder du hver eneste dag med et af verdens fedeste brands. Din hverdag bliver ikke kedelig – den bliver travl, udfordrende, inspirerende og fyldt, med en masse fantastiske kolleger. 


Din profil:

Du kan både være et talent uden erfaring eller en erfaren sælger med flere år på bagen. Men vigtigst af alt har du lyst til at tage ansvar og udvikle dig i rollen. Vi leder nemlig efter dig, som på sigt har lyst til at blive Assistent Shop Manager eller Shop Manager. Det er derfor en fordel, hvis du har interesse i at arbejde med trafik, konverteringsrater, mersalg, krydssalg og opsalg – og hele tiden arbejde på at forbedre dem.  

For at blive en succes som sælger hos Humac skal du være resultatorienteret, proaktiv og evne at drive salget. Vi leder efter en målretter sælger, som har en åben og ærlig tilgang. Du hjælper kunden med at finde det helt rigtige produkt, og gør hvad der skal til for at salget bliver lukket. Det er en fordel, hvis du allerede bruger Mac, iPhone og iPad, men det er ikke et krav – det du endnu ikke ved, kan vi lære dig. 


Opgaverne som sælger er mange - du skal blandt andet: 

· Give vores kunder en fantastisk oplevelse når de handler hos Humac 
· Gå forrest på salget og serviceopgaverne i butikken 
· Opnå budgetter
· Sikre at butikken står helt skarpt 


På sigt har du mulighed for at få ansvar for opgaver som:  

· At gå forrest på salget og serviceopgaverne i butikken samt sikre, at dit team følger med 
· Daglig ledelse af butikken og dens medarbejdere 
· Planlægning af butiksdrift og salgstræning 
· Motivation og udvikling af medarbejdere 
· Afrapportering på salgsperformance og resultater 
· Opnåelse af budgetter 


Vi kan tilbyde dig: 

Du bliver en del af dynamisk branche og en virksomhed i konstant udvikling. Jobbet som sælger hos Humac er både udfordrende, krævende og spændende. Vi har stor succes og er oppe på 23 Humac- butikker, men vi er slet ikke færdige. Hos Humac lykkes vi sammen, vi støtter, hjælper og løfter sammen. Du får derfor al den hjælp og støtte du har brug for, til at lykkes sammen med dine mere end 230 nye kollegaer. 

Vi tilbyder en fast løn kombineret med en attraktiv provision, pension, gode kolleger, fælles mål, ansvar, frihed og udviklingsmuligheder. Du refererer til butikschefen. 

Du bliver en del af dynamisk branche og en virksomhed i konstant udvikling. En udfordrende, krævende og spændende stilling i en dynamisk og ung organisation, som har stor succes. Vi er nu oppe på 22 Apple butikker og har stadig store planer. Hos Humac lykkes vi sammen, vi støtter, hjælper og løfter sammen. Du får derfor al den hjælp og støtte du har brug for at lykkes sammen med dine mere end 230 nye kollegaer.  

Vi tilbyder en fast løn kombineret med en attraktiv provision, pension, sundhedsordning, iPhone, Mac, internetforbindelse, gode kollegaer, fælles mål, ansvar, frihed og udviklingsmuligheder. Du refererer til Humacs Salgschef. 


Humac er noget helt særligt: 

Vi vil være danskernes foretrukne Apple-forhandler. Det er vores ambition at yde Danmarks Bedste Kundeoplevelse, og det er noget vi mener alvorligt. Vi sælger og servicerer Apple-produkter og vores kunder forventer en kundeoplevelse ud over det sædvanlige. Det skal vi levere på hver eneste dag, til hver eneste kunde. 

Brænder du for at skabe resultater, dele din begejstring for Apples produkter og er du verdensmester i at inspirere og begejstre såvel kunder som vores medarbejdere, så er det dig, vi søger! 


Ansøgningsfrist: 

Hurtigst muligt, så skynd dig at sende din ansøgning inkl. CV og billede. Og gerne inden d. 22. november. Vi indkalder løbende til samtale indtil vi har fundet den rette kandidat.  

En ren straffeattest er en forudsætning. 


Om Humac: 

Humac er Danmarks største Apple forhandler. Vi er autoriseret Apple Premium Reseller (APR), Apple Autorized Service Provider (AASP), og vi har i alt 23 butikker i Danmark. Derudover har vi også afdelinger til: BtB (erhvervskunder), Service and Repair og Online sales. 

Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Humac sælger og servicerer Apple-produkter til private og professionelle i kombination med traditionelle tilbehørsprodukter, softwarelicenser og serviceydelser. Vi er inde i en kraftig vækst, hvor der er brug for flere nye og kompetente medarbejdere, som ønsker at gøre en forskel og bidrage til vores udvikling. 


Landsdel: København, Sjælland, Nordsjælland
Jobtitel: Sælger