eCommerce Manager hos Humac

Levering fra29 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv
job glad kunde

eCommerce Manager hos Humac

I Humac søger vi en handlekraftig og ambitiøs E-commerce Manager, der vil få ansvar for den daglige drift og optimering af humac.dk, og dermed kommer til at spille en helt central rolle i at drive væksten hos Humac, samt i at optimere kædens digitale tilstedeværelse.

Om stillingen
Stillingen som eCommerce Manager er en unik mulighed for at sætte præg på landets førende Apple Premium Resellers’ online tilstedeværelse, og du vil spille en essentiel rolle i virksomhedens digitale forretningsudvikling. Dit primære ansvar er at sikre den daglige drift, optimering og vedligeholdelse af humac.dk, kombineret med ansvaret for konverterings-optimering gennem analyser, tests og forbedringer. Derudover bliver du ansvarlig for, i samarbejde med Apple, at implementere et nyt webshopkoncept for Humac, der skal udrulles i 2024.

Du fungerer i denne stilling som tovholder for E-commerce optimeringen og udviklingen, og vil få ansvar for en E-commerce forretning i rivende udvikling. Du vil altså, med andre ord, udfylde en central rolle med direkte ansvar for Humacs resultater, hvor du vil skulle samarbejde, og på sigt styre, et hold af eksterne udviklere.

I stillingen vil du blive en del af Operations teamet i Glostrup. Her vil du indgå i et stærkt team, hvor hjælpsomhed og team-ånd er en helt essentiel forudsætning. Du kommer i din dagligdag til at have en bred berøringsflade med flere forskellige afdelinger, særligt Kundeservice, Indkøbsafdelingen og især Marketing, hvorfor gode samarbejdsevner er essentielle.

Ansvarsområder og opgaver
Som E-com hos Humac vil du være ansvarlig for: 

  • Konverteringsoptimering og øgning af basket-size
  • Drift og produktoprettelse
  • Løbende analyse af siteperformance og optimering af sitet på baggrund af dette
  • Salgsoptimering af sitet, herunder
  • Løbende kampagneimplementering og produktlanceringer
  • Optimere navigation og søgefunktionaliteten på sitet
  • Udvikling og implementering af webshops funktionalitet fra kravspecifikation til test og lancering sammen med interne og eksterne.
  • Eksekvere, analysere og rapportere på kampagner
  • Evner at sætte dig hurtigt ind i den benyttede tech stack hos Humac, hvor der bla. anvendes Drupal, Google Analytics og Navision mv.
     

Din profil
Den ideelle profil besidder et stærkt kommercielt mindset og interesse for virksomhedens forretningsmodel og produkter/services – og konkurrenternes, ikke mindst. Du udfører dine opgaver ud fra en datadrevet, struktureret og forretningsorienteret tilgang, altid med et øje for det gode købmandskab. En forudsætning for at komme i betragtning til stillingen er derfor også 3-5 års erfaring i en lignende rolle, i et eller flere dynamiske E-commerce teams – gerne fordelt på flere virksomheder i fuld udvikling/vækst. Det er derudover essentielt, at du som kandidat har en naturlig nysgerrighed og lyst til at undersøge både årsager og muligheder i dit arbejde.

Som person trives du med et højt tempo og omskiftelige omstændigheder. Du nyder at arbejde hands-on, og har dertil også mestret balancen mellem at arbejde selvstændigt og at være en god team-player. Derudover er det vigtigt, at du har fokus på at bevare overblikket over driften, samt at holde gang i optimeringen og udviklingen af E-commerce tilstedeværelsen, samtidig med at du altså eksekverer på dine opgaver.

Vi kan tilbyde dig

En udfordrende og spændende stilling med mulighed for at lære meget og udvikle sig i en dynamisk og ung organisation, hvor tingene går stærkt, og der er kort fra beslutning til eksekvering. Et afvekslende job hvor du får brug for alle facetter af din viden.

Ansøgningsfrist

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning inkl. CV og billede hurtigst muligt, dog senest den 18. juli 2022.

 


Landsdel: Hovedkontor Glostrup
Jobtitel: eCommerce Manager