Hvad er Buy Back?

Danskere er glade for elektronik - rigtig glade. Vi køber mere og mere, men hvad sker der med alt vores gamle udstyr? I dag ender telefonerne ofte i skuffen og computerne på loftet eller i kælderen, da vi ikke nænner at smide det ud - det kan jo stadig bruges.

Derfor vil Humac gerne tilbyde dig en god pris for din gamle elektronik, hvis du samtidig ønsker at købe nyt hos os.

Modeller fra tidligere år kan bruges på andre markeder, hvis bare kvaliteten er i orden. Derfor har Humac startet et nyt Buy Back-koncept, der gør det nemt og sikkert for dig at sælge din brugte elektronik. Samtidig giver det dig muligheden for at være opdateret med den nyeste teknologi.

Det er sikkert at sælge:

  • Alle produkter bliver registreret på IMEI eller serienummer i vores system, så vi kan sikre, at det er den retmæssige ejer, der sælger til os.
  • Al elektronik bliver renset og nulstillet af vores samarbejdspartner Brightstar 20:20.
  • Ved salg af din elektronik får du Buy Back-prisen som rabat på betaling. Buy Back-prisen gives som en omgående rabat – du kan ikke få den udbetalt som tilgodebevis eller gavekort. 
  • Indleveret elektronik tjekkes imod det offentligt tilgængelige register for stjålne vare. Viser din brugte vare sig at fremgå af denne liste, vil dine kontaktinformationer blive videregivet til rette instans. 

Køb nyt med god samvittighed
Du forlænger produktets levetid ved at sælge det til Humac. Dette har en større miljømæssig betydning, end de fleste tror, da kun 15-20 % af al elektronik bliver genbrugt i dag. Undersøgelser viser, at ca. 90 % af elektronikprodukter kan genbruges, hvorved miljøet belastes mindre.