AppleCare+ Forretningsbetingelser

Levering fra49 kr.
Total:0,00 kr.
 Inkl. moms
Gå til kurv

AppleCare+ - Forretningsbetingelser

Disse vilkår indeholder oplysninger om C&C Denmark A/S og den dækning, du får under AppleCare+. 

Vigtige oplysninger
AppleCare+ er en forsikringspolice, der er designet til at opfylde kravene og behovene hos ejeren af en Apple-enhed, der har brug for forsikringsdækning for utilsigtet skade på den pågældende Apple-enhed, og hvis der er købt tyveri- og bortkomstdækning, tyveri eller bortkomst af den pågældende enhed. Forsikringstageren af denne forsikring skal være over atten (18) år gammel og bosiddende i Danmark.

Hvis du vil have flere oplysninger, skal du læse produktoplysningsdokumentet for AppleCare+ forsikring og vilkårene for policen. Vær sikker på, at denne forsikring er den rigtige for dig og opfylder dine behov.

Andre forsikringer: Du ønsker måske at sammenligne vilkårene og betingelserne for denne forsikring med vilkårene og betingelserne for dine eksisterende forsikringer (f.eks. indboforsikring), samt enhver anden dækning, du måtte have, eller som er tilgængelig for dig, herunder gennem andre forsikringsselskaber. Det er op til dig at afgøre, om den valgte forsikring opfylder dine krav og behov.

Du behøver ikke at købe AppleCare+ for at købe en Apple-enhed.

Om C&C Denmark A/S
C&C Denmark A/S sælger AppleCare+ på vegne af Apple Distribution Limited (“ADI”).

C&C Denmark A/S giver ikke rådgivning eller personlige anbefalinger i forbindelse med AppleCare+. Du skal beslutte, om AppleCare+ er det rigtige for dig. 

Om AppleCare+
Denne forsikring er tegnet af AIG Europe S.A., et forsikringsselskab med R.C.S. Luxembourg nummer B 218806. AIG Europe S.A. har hovedkontor på 35 D Avenue John F. Kennedy, L-1855, Luxembourg; aig.lu. AIG Europe S.A. er godkendt af det luxembourgske finansministerium og overvåges af Commissariat aux Assurances 11, rue Robert Stumper, L-2557 Luxembourg, GD de Luxembourg, Tlf.: (+352) 22 69 11 – 1; Email: [email protected]; caa.lu.

AIG Europe S.A. (filial i Danmark) har registreret filialkontor på Bryggernes Plads 2, 1799 København V og filialregistreringsnummer CVR nr. 39475723, Tlf.: (+45) 91 37 53 00, Fax: (+45) 3373 2400. AIG Europe S.A. (filial i Danmark) er reguleret af Finanstilsynet med henblik på at drive virksomhed i Danmark. Kontaktoplysninger til Finanstilsynet er Århusgade 110, 2100 København, Tlf: 3355 8282, finanstilsynet.dk.

Hvis en rapport om solvens og finansielle situation for AIG Europe S.A. er tilgængelig, kan den findes på aig.lu. 

AIG Europe S.A. er medlem af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der dækker krav til forbrugerforsikring i Danmark, hvis et forsikringsselskab går konkurs. Du kan læse mere på Garantifondens hjemmeside her skadesgarantifonden.dk.

Databeskyttelse
Læs vores persondatapolitik her


Hvad du skal gøre, hvis du har en klage
Hvis du ønsker at indgive en klage, bedes du kontakte Apples kundesupport, som kan behandle klager på sproget i det land, hvor du bor:

På telefon:    På nummeret, der er angivet på support.apple.com/HT201232
Ved at skrive:    Apple kundesupport, Hollyhill Industrial Estate, Hollyhill, Cork, Irland
Online:    Ved at kontakte Apple-support på support.apple.com/da-dk/contact
Personligt:    Ved at besøge en Apple-ejet butik, der er angivet på apple.com/retail/storelist

Hvis Apple ikke er i stand til at anerkende en klage inden for fem (5) arbejdsdage efter modtagelsen, holde dig informeret om fremskridt og løse problemerne til din tilfredshed inden for otte (8) uger, kan du være berettiget til at henvise klagen til en af de ombudsmænd, der er beskrevet ovenfor.

Hvis du ikke kan løse din klage med Apple, har du ret til at henvise den til den irske ombudsmand for finansielle tjenester og pensioner. Som forbruger har du mulighed for at få en tvist med ADI prøvet ved Ankenævnet for Forsikring. Du kan også gå i retten for at prøve din tvist. Se domstol.dk.