Apple Watch SE
Alt det wauw, du ønsker dig – til en billigere pris.
Apple Watch SE giver dig det allerbedste inden for aktivitetstracking, pulsmåling og søvnregistrering – et budgetvenligt alternativ, hvor du får stort set samme muligheder for at følge din udvikling, præstationer og sundhed på tætteste hold.
Læs alt om det nye Apple Watch Series SE 2022 her.
En uundværlig træningsmakker
Uanset om du løber, cykler, svømmer, går til crossfit eller yoga, så har Apple Watch SE præcise måleegenskaber, der gør det muligt at tracke alt fra puls og varighed til distance, skridt og kalorieforbrænding. Det giver dig en god fornemmelse for, hvor meget du presser dig selv, hvordan din form udvikler sig og hvad der skal til, for at tage dig til næste niveau. Apple Watch SE passer til alle – uanset om du drømmer om at tabe dig, blive mere aktiv eller har store ambitioner inden for sportens verden.
Apple Watch SE er også vandafvisende helt ned til 50 meters dybde, så du kan roligt hoppe i poolen og følge din svømmetræning under vand.
Få bedre nætter med Apple Watch SE
De fleste forbinder sundhed med motion og kost, men en god nattesøvn er afgørende for dit helbred og har stor betydning for, om du kan opretholde en sund livsstil. Vi træffer nemlig bedre valg for os selv, når vi er friske og veludhvilede. Med et Apple Watch SE kan du nemt kontrollere din søvn – uret måler både søvnkvalitet, søvnmængde og fortæller dig, hvornår du bør gå i seng, hvis du skal have det maksimale ud af dagen i morgen. Apple Watch SE er med andre ord en uundværlig søvnassistent.
Samme funktioner til en billigere pris
Det opsummerer meget godt, hvad man får, når man investerer i et Apple Watch SE. SE-udgaven er en del billigere, men har samme brugervenlige skærm og stort set samme funktioner som Apple Watch Series 6. Det vil sige, at du får præcis samme muligheder for aktivitetstracking, pulsmåling og søvnregistrering som med Apple Watch 6 Series. De allermest brugte funktioner er altså de samme.
Det eneste Apple Watch SE ikke har, er always-on-funktionen og muligheden for at genere EKG og måle iltoptagelse. Og så er der en minimal forskel i ydeevnen på den nyeste Apple Watch 6 og på SE-udgaven, men det er med al sandsynlighed ikke noget, du kommer til at bemærke, hverken i din træning eller når du går med uret til hverdag.
Nye funktioner i Apple Watch SE
Apple Watch SE har en række nye funktioner, der er værd at bemærke. Uret er blandt andet udstyret med faldregistrering som betyder, at hvis du falder hårdt, giver Apple Watch SE dig mulighed for at foretage et nødopkald fra uret. Uret fås i guld, Space Grey og sølv – og du finder masser af flotte remme, både i vores butikker og online, heriblandt de flotte og funktionelle sportsremme, der er udviklet i samarbejde med Nike.