Handelsbetingelser
Humac A/S salgs- og leveringsbetingelser onlinekøb/fjernsalg
Søger du betingelser for: Privatkøb i butik - Erhvervskøb - Service - Persondatapolitik - Fortrydelse
Gældende pr. 15. marts 2023
1. Indledning
humac.dk ejes og drives af
Humac A/S
Sydvestvej 21, 3. sal
2600 Glostrup
CVR. nr. 13397597
Etableringsår 1989
kontakt@humac.com · Tlf. 70 21 53 53
Humac er Apple Premium Reseller, og du kan som kunde forvente et højt niveau på service, viden og kvalitet. Vi sælger og servicerer premium produkter, og derfor kan du også forvente en premium oplevelse. Det betyder blandt andet, at vi kun sælger helt nye produkter fra Apple i ubrudte emballager. Humac tilbyder en udvidet bytte- og returret, se afsnit 5, på 100 dage, dog med en forudsætning om, at produktet er plomberet.
2. Bestilling af varer på humac.dk
Humac tager forbehold for manglende leverancer, udsolgte varer, stave- og trykfejl samt evt. pris- og afgiftsændringer frem til, at ordrebekræftelse er afgivet. For at handle med os skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du alligevel købe varer, forudsat du har indhentet din værges accept og/eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. Du vil, efter gennemførelse af en bestilling, automatisk modtage en bestillingsbekræftelse via mail, der også indeholder information om retur- og reklamationsret. Når vi afsender varen, sender vi en mail (ordrebekræftelse) med din faktura. Dit køb er først bindende på dette tidspunkt.
Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på hjemmesiden, er du altid velkommen til at henvende dig i en af vores butikker eller kundeservice via: kontakt@humac.com. Når du handler på humac.dk, indgås aftaler på dansk.
3. Betaling
Alle priser på humac.dk er dagspriser, angivet i danske kroner og inkl. moms samt alle danske afgifter, told mv. Betaling kan ske med betalingskort. Du kan betale med følgende kort:
· VISA/Dankort
· VISA/VISA Electron
· Mastercard/Maestro
Kortgebyr pålægges følgende korttyper: Firmakort og alle typer kort udstedt uden for EU. Oplysning om kortgebyr vil ske inden godkendelse af betaling på humac.dk
Derudover kan du betale via MobilePay eller som en delbetalingsaftale i samarbejde med Express Bank. Varebeløbet trækkes først, når varerne sendes fra Humac, dog undtaget ordrer med delbetaling, hvor lånet optages med det samme, og hvor ordren er godkendt af Humac og Express Bank. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Der kan ikke benyttes gavekort eller tilgodebevis som betaling på humac.dk
4. Levering
Levering sker kun inden for Danmarks grænser og ikke til Færøerne eller Grønland. Ved forsendelse til Grønland, kontakt Kundeservice på 7021 5353. Din bestilling leveres 1-3 hverdage, efter at Humac har modtaget ordren, medmindre andet er angivet. Kan ordren ikke leveres inden for 5 hverdage, vil du modtage en mail. Din ordre sendes samlet, når den er komplet.
Humac kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS eller for forhold, der er uden for Humacs indflydelse, herunder vejrforhold, mangelfuld levering fra tredjemand mv., medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler. Ved alle leveringsformer vil du modtage Track & Trace og kan således følge pakken hele vejen til afhentningsstedet. Du vil ligeledes modtage en SMS, når din pakke ligger klar til afhentning. Pakken udleveres mod fremvisning af gyldig legitimation.
Ved GLS-forsendelser skal du være opmærksom på, at pakken kun vil blive opbevaret i ca. 10 dage, hvorefter den returneres til Humac A/S som ikke-leveret. Firmaadresse dækker også over levering til arbejdsplads, institution, skole mv. Levering til firmaadresse finder sted i tidsrummet kl. 8-16 på alle hverdage.
5. Fortrydelse af køb
Hvis du fortryder dit køb, har du (under visse betingelser) følgende muligheder:
1. BYTTERET. Hvis du ønsker at bytte til anden vare, har du 100 dage til at reagere. Læs mere i afsnit 5.1.
2. RETURRET. Hvis du ønsker at få pengene retur, har du en udvidet 100 dages returret. Læs mere i afsnit 5.1.
3. FORTRYDELSE AF BRUGT PRODUKT. Hvis du har handlet online og taget varen i brug, har du 14 dages returret. Læs mere i afsnit 5.2
5.1 Særlig 100 dages bytte- og returret
Ved køb hos Humac har du som privatkunde 100 dage til at returnere varen og enten bytte til anden vare eller få pengene retur, hvis produktet returneres i original emballage med ubrudt plombering, og original faktura skal medfølge.
Der gælder dog nogle undtagelser for de 100 dages bytte- og returret:
- Hvis produktet er solgt med abonnement, med forsikring, som specialbygget maskine (CTO), eller der er tale om digitalt plomberet indhold, som kunden selv downloader eller får tilsendt via elektronisk post (f.eks. licenser til software), bortfalder returretten.
- Der er ikke bytte- og returret, hvis produktet er solgt med delbetalinger/låneaftale.
- Bytte- og returretten gælder heller ikke reparationer eller serviceydelser.
- Bytte- og returret er kun gældende for privatkunder og kan derfor ikke bruges, såfremt du har handlet i et erhvervsmæssigt formål via CVR-nummer.
Bytterettens 100 dage regnes fra den dag, du modtager dit produkt. Produktet eller produkterne, du ønsker at returnere, skal være Humac A/S i hænde senest den 100. dag, efter handlen er indgået.
Ønsker du at benytte retten til at bytte et produkt købt online til et andet produkt i forbindelse med brugen af 100 dages bytteret, skal Humac A/S gøres opmærksom på dette ved at skrive til kontakt@humac.com
Du kan printe en gratis returlabel online via følgende link til returlabel
Returret må ikke forveksles med din fortrydelsesret. Du har stadig den lovpligtige 14 dages fortrydelsesret ved online køb, hvor du har mulighed for at afprøve produktet inden for den givne periode. Læs mere i afsnit 5.2. Vælger du at bryde emballagen og afprøve produktet inden for fortrydelsesperioden, bortfalder retten til at gøre brug af 100 dages bytteret.
Ønsker du at fortryde et online køb, skal dette meddeles skriftligt inden for 100 dage fra det tidspunkt, hvor du har modtaget varen, og varerne skal tilbageleveres til Humac senest 100 dage, efter at meddelelse om fortrydelse er afgivet. Fortrydelsesretten kan således ikke udnyttes ved blot at afvise modtagelse af varen. Udnyttelse af fortrydelsesretten kan endvidere ske ved at sende en meddelelse til: kontakt@humac.com inden for 100 dage.
Meddelelsen skal være en utvetydig erklæring om, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan vælge at vedlægge/vedhæfte vores returformular i udfyldt stand. Denne finder du ved at benytte onlineformularen. Du skal dog altid medsende en kopi af din faktura. Varerne kan enten returneres sammen med meddelelsen om udnyttelse af fortrydelsesretten eller særskilt senest 100 dage senere.
Alle varer købt på humac.dk sendes til følgende adresse: Humac A/S, Vesterbrogade 12, 1620 København V, Mrk.: Fortrydelse
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for varerne, indtil Humac modtager dem retur. Gem derfor postkvittering samt evt. Track & Trace-nummer, hvis du sender varerne til os. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, og vi accepterer ikke pakker sendt som brev. Udgifter i forbindelse med returnering vil afhænge af den specifikke vare. Du opfordres derfor til at orientere dig om priser hos forskellige fragtudbydere.
5.2. Den almindelige 14 dages returret ved online køb.
Du har efter dansk ret som udgangspunkt altid 14 dages returret på online køb, også når du har brudt forseglingen og taget dit produkt i brug. Men du skal være opmærksom på, at du skal betale for den værdiforringelse, som din brug af produktet har medført. Det er altid en konkret vurdering, hvor stort et fradrag i givet fald skal være.
Når vi modtager varen retur, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, som du har indbetalt til os ved købet inklusiv eventuelle leveringsomkostninger, men med fradrag af eventuel værdiforringelse. Dette sker hurtigst muligt og senest 14 dage, efter vi har modtaget varen.
Ved værdiforringelse forstås den eventuelle forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, varen fungerer på. Det er altid en forudsætning for tilbagebetaling, at varen faktisk er modtaget retur, eller at du har dokumenteret, at varen faktisk er returneret. Tilbagebetalingsbeløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du for eksempel betalt med betalingskort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du anvendte ved købet.
6. Reklamationsret
Når du handler på humac.dk, har du to års reklamationsret i overensstemmelse med købelovens regler, hvis en købt vare har en mangel. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, et afslag i prisen eller pengene retur, afhængig af den konkrete situation. Det forudsætter naturligvis, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke eksempelvis er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Der skal reklameres inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder, efter at manglen er konstateret, vil reklamationen altid være rettidig.
Vær opmærksom på, at så snart du har tændt produktet, registreres det, og den toårige reklamationsperiode begynder.
Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du kontakte Kundeservice på: kontakt@humac.com. Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, såfremt reklamationen er berettiget.
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb på humac.dk, skal du rette henvendelse til: kontakt@humac.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet på www.nævneneshus.dk, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/od. Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores mailadresse: kontakt@humac.com
7. Personoplysninger
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved at benytte humac.dk - eller bestille varer på humac.dk - accepterer du, at Humac registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående. Humac respekterer fuldt ud dit privatliv og ønsker at være helt åbne om de oplysninger, vi indsamler på humac.dk. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af dine personoplysninger. Humac registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor. Du kan benytte humac.dk uden at fortælle os, hvem du er eller give personoplysninger om dig selv. humac.dk benytter cookies, se nedenfor i pkt. 9, og her: www.humac.dk/cookiepolitik, men benyttelsen af humac.dk medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger.
Humac har dog brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere varer, nyheder og andre tjenester til dig. Vi registrerer og behandler derfor personoplysninger om dig, som du selv afgiver, eksempelvis når du:
· foretager et varekøb på humac.dk
· lægger varer i kurv, men ikke gennemfører ordren
· tilmelder dig vores nyhedsbrev
· deltager i en konkurrence
· sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback
· i øvrigt giver personoplysninger til os via humac.dk eller på anden måde.
Ved afgivelse af personoplysninger accepterer du, at vi behandler personoplysningerne, herunder at Humac:
· registrerer de personoplysninger, du afgiver
· registrerer oplysninger om de køb, du foretager på humac.dk
Humac sælger, overdrager eller på anden måde videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart. Humac opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, for eksempel kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende. Formålet med registreringen og behandlingen af personoplysninger er at kunne levere købte varer til dig samt hjælpe ved eventuelle fejl i forbindelse med bestilling og levering. Dit samtykke er retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger. Personoplysninger opbevares i 5 år for at opfylde bogføringslovens bestemmelser. Personoplysninger opbevares i Danmark.
Du har til enhver tid ret til at:
· få oplyst, hvilke personoplysninger Humac har registreret om dig
· få rettet ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante personoplysninger
· få overflyttet dine registrerede personoplysninger til tredjemand
· bede om at få slettet alle personoplysninger.
Du kan til enhver tid trække samtykke til behandling af personoplysninger hos Humac tilbage. Dette påvirker dog ikke lovligheden af den hidtidige behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagetrækningen heraf. Læs mere om Humacs Persondatapolitik her: www.humac.dk/persondatapolitik. Den data-ansvarlige er Humac A/S, Sydvestvej 21, 3. sal, 2600 Glostrup, CVR. nr. 13397597. Ethvert spørgsmål og enhver anmodning, begæring eller henvendelse vedrørende persondata i øvrigt skal ske skriftligt til kundeservice på kontakt@humac.com. Klage over Humac A/S’ behandling af personoplysninger kan rettes til: Humac A/S, Sydvestvej 21, 3. sal, 2600 Glostrup, CVR. nr. 13397597.
8. PriceRunner Købsgaranti
Dit køb hos os er helt gratis omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Det sikrer dig op til 50.000 kroner, hvis et problem skulle opstå i forbindelse med dit køb. For at være omfattet af Købsgarantien, skal du blot være registreret medlem på PriceRunner.
Købsgarantien dækker forbrugere, der er bosiddende i Danmark, og den gør sig gældende, i fald butikker ikke påtager sig deres ansvar ifølge loven inden for 60 dage efter et køb.
Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for 60 minutter efter dit køb gennemføre din registrering. Det er gratis og tager mindre end tre minutter, og så er dit køb omfattet af garantien. Besøg PriceRunner for at få gratis Købsgaranti.
PriceRunner Købsgaranti sikrer dig i tilfælde af skade på varen ved levering, ødelagt vare, hvis en vare mangler ved levering, hvis varen er forkert eller fejlbehæftet, eller hvis levering af varen udebliver. Husk på, at bestillingen skal være adresseret til dig som privatperson.
Hvis noget går galt i forbindelse med dit køb, dækker PriceRunner Købsgaranti såvel dine anskaffelsesomkostninger som dine fragtudgifter. Du får også erstatning for den direkte økonomiske skade, du eventuelt har lidt på grund af fejlen. PriceRunner Købsgaranti erstatter ikke eventuelt værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger.
Besøg PriceRunner for at se en liste med ikke-omfattede kategorier samt de endelige brugervilkår for Købsgarantien.
9. Cookies
humac.dk anvender cookies til at indsamle oplysninger. Læs mere om Humacs Cookiepolitik, samt hvorledes du sletter cookies, her: www.humac.dk/cookiepolitik
Standardfortrydelsesformular ved køb på humac.dk
(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Udfyld den online her
Til: Humac A/S
Vesterbrogade 12
1620 København V
Danmark
kontakt@humac.com
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt den: Modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift: Dato: